TVdigital

Abonnementsvilkår og betingelser for TVdigital

1. Aftalens omfang (Gældende fra 1. Januar 2024 - Til private husstande)

Disse abonnementsvilkår gælder for aftaler om levering af TV-kanaler og indhold fra TVdigital via internet. Tjenesten leveres af og aftalen indgås mellem kunden og TVdigital.

E-mail: kundeservice@TVdigital.dk

Køb af et abonnement giver ret for én person (”kunden”) til at modtage nærmere specificerede TV-kanaler og andet indhold («indholdet»), der leveres af TVdigital i Danmark. Kunden modtager indholdet ved anvendelse af software (”App”), en modtager (”Enhed”) og internet. Kunden har også adgang til indholdet ved ophold i udlandet.
For denne ydelse betaler kunden en løbende abonnementsafgift. Aftalen giver udelukkende ret til privat brug for kunden og personer i kundens husstand. Enhver form for offentlig fremførelse, kommerciel udnyttelse eller lignende er således ikke tilladt. Det er heller ikke tilladt at dele indhold eller login med personer uden for kundens husstand, eller at omgå eller forsøge at omgå adgangssystemer.

Parterne i aftalen er på den ene side kunden og på den anden side TVdigital.

Aftalens gyldighed er betinget af, at kunden er myndig og har bopæl i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Kunden anmoder TVdigital om oprettelse af et abonnement, hvilket kan ske via hjemmesiden. Kunden er forpligtet til at oplyse navn, bopælsadresse, telefonnummer og e-mailadresse. Beregning og betaling af den aftalte ydelse af første måned sker med det samme. Hvis du opsiger indenfor de 7 første dage får du hele beløbet refunderet.
Aftalens løbetid og eventuel bindingsperiode fremgår af den indgåede kontrakt eller af TVdigital ordrebekræftelse samt af nærværende abonnementsvilkår.

For mere information om TVdigital’s behandling af personoplysninger, se www.tvdigital.dk/om-os/Privatlivspolitik

TVdigital opkræver altid kun det aftalte beløb hele din kundeperiode uanset prisstigninger. Hvis der er indgået aftale om levering af særlige tillægsydelser eller services, har Tvdigital også ret til at opkræve betaling herfor. De til enhver tid gældende priser og gebyrer er altid tilgængelige på TVdigital.dk. TVdigital kan løbende tilføje, ændre, og fjerne priser og gebyrer, bl.a. som følge af øgede TV-program- og distributionsomkostninger, herunder ændringer i afgifter til rettighedsorganisationer og leverandører, samt moms og afgifter. TVdigital kan blandt andet foretage ændringer i priserne som følge af stigninger i forbrugerprisindekset det forgangne år. Såfremt TVdigital foretager ændringer i prisen, påvirker det ikke eksisterende kunder.

TVdigital udsender en månedlig opkrævning for de aftalte ydelser, hvilket sker forud for den periode, betalingen omhandler. Hvis du tilmelder dig 5. November vil du skulle betale 1 måned efter tilmelding dvs. d. 5 December. Hvis kunden ikke betaler rettidigt, er TVdigital berettiget til at opkræve gebyr ved fremsendelse af rykkerbreve og lignende.

Ved ændring af kundens kontaktinformation, herunder
adresse, telefonnummer og e-mailadresse, er kunden forpligtet til straks at underrette TVdigital herom.

TVdigital sørger for at hjælpe kunden med installering af app og installation og vedligeholdelse af det nødvendige udstyr, herunder internet. Kunden er selv ansvarlig for, at kvaliteten af internettilkoblingen er tilstrækkelig til at modtage indholdet.

En aftale om abonnement mellem kunden og TVdigital er en aftale om en løbende ydelse, som fortsætter indtil den opsiges af en af parterne. TVdigital kan til enhver tid opsige aftalen med én måneds varsel. Kunden kan til enhver tid opsige aftalen med afslutning i løbende måned + 1 måned, medmindre der er aftalt en bindingsperiode.

Hvis du opsiger indenfor 7 dages prøveperiode bliver du opsagt med øjeblikkelig virkning og får refunderet din bestilling.

 

Dette skal ske ved henvendelse til TVdigital. Som kunde kan du med fordel skrive til kundeservice@TVdigital.dk.

Hvis kunden har tegnet et abonnement med en bindingsperiode, kan aftalen dog tidligst opsiges til ophør ved udløbet af bindingsperioden. 

TVdigital har ret til på ethvert tidspunkt, og uden forudgående varsel, at ændre i sammensætningen af de enkelte TV-kanaler og TV-pakker samt i TV-kanalernes placering i kanallisten.Dette giver ikke kunden ret til at kræve abonnementsafgiften reduceret eller tilbagebetalt, ligesom kunden heller ikke kan påberåbe sig andre misligholdelsesbeføjelser over for TVdigital.
TVdigital kan ændre abonnementernes sammensætning, herunder adgang til indhold, funktioner og services. Dette sker normalt med mindst 1 måneds varsel. TVdigital er dog berettiget til straks
at foretage en sådan ændring uden varsel, hvis ændringen skyldes forhold, der ligger uden for TVdigital’s kontrol. Væsentlige ændringer varsles skriftligt, eventuelt e-mail til kunden. Mindre væsentlige ændringer varsles via hjemmeside eller ved fremsendelse
af en skriftlig meddelelse til kunden.
Ændringer der er til fordel for kunden, f.eks. tilføjelse af flere
TV-kanaler eller andet indhold, kan gennemføres uden varsel. Hvis TVdigital varsler en væsentlig ændring af abonnementernes sammensætning kan kunden – senest 14 dage før ændringens ikrafttrædelse – opsige aftalen med virkning fra ændringens ikrafttrædelse. Dette gælder uanset
eventuel bindingsperiode eller det normale opsigelsesvarsel. Ændringer der er til fordel for kunden, kan dog ikke begrunde en sådan opsigelse. Hvis TVdigital varsler en væsentlig ændring
på sammensætningen af abonnementerne som følge af forhold uden for TVdigitals kontrol, er kunden berettiget til – i en periode på 14 dage regnet fra ændringens gennemførelse –
at opsige aftalen med tilbagevirkende kraft fra ændringens gennemførelse

Hvis kunden oplever fejl eller driftsforstyrrelser, skal kunden
først anmelde disse til TVdigital’s Kundeservice.
TVdigital vil påbegynde løsning af problemet hurtigst muligt
inden for normal arbejdstid, medmindre andet fremgår af nærværende abonnementsvilkår.
Hvis fejl eller driftsforstyrrelser skyldes fejl eller mangler ved kundens eget udstyr eller installation af appen, kan kunden ikke kræve, at TVdigital yder support eller løser problemet, ligesom kunden heller ikke kan gøre andre krav gældende over for TVdigital. TVdigial har ikke ansvar for fejl og begrænsninger i kundens internetforbindelse.

TVdigital har ret til at ændre de til enhver tid gældende abonnementsvilkår samt priser med én måneds varsel til den første i en måned, hvilket kan ske ved skriftlig henvendelse
til kunden eller oplyses på TVdigital’s hjemmeside.
Hvis der er aftalt en bindingsperiode, kan ændringerne dog tidligst træde i kraft ved bindingsperiodens udløb. Ved væsentlige ændringer til ulempe for kunden, kan kunden opsige
aftalen med et varsel på 14 dage. Opsigelsen skal ske ved henvendelse til TVdigital, se punkt 10. Ændringer til fordel for kunden, f.eks. prisnedsættelser, kan dog ske uden varsel.

Ved forsinket eller manglende betaling fra kunden kan
TVdigital spærre kundens adgang til indholdet. Ved væsentlig betalingsmislighold (forsinkelse med betaling mere end 14 dage fra forfaldsdato) kan TVdigital ophæve aftalen uden varsel og med øjeblikkelig virkning.
Hvis TVdigital har begrundet mistanke om brug af indholdet i strid med aftalen, f.eks. brug af indholdet af personer uden for kundens private husstand, til offentlig fremvisning eller omgåelse af adgangskontrollen, kan TVdigital spærre adgangen uden varsel og ophæve aftalen, hvis dette anses for nødvendigt for at undgå videre misbrug.

Streamingtjenesten kan tilgås via TVdigitals app (GoogleTV & AndroidTV) på op til fem enheder, hvor de to kan bruges samtidigt. Du kan derudover også benytte TVdigital på 5 mobilenheder.
Når du logger ind med en ny enhed, registreres den automatisk. En registreret enhed er låst i 30 dage og kan derefter byttes ud med en anden.

Enhver tvist mellem TVdigital og kunden, som udspringer af den mellem parterne indgåede aftale, kan af begge parter indbringes for de almindelige domstole i henhold til retsplejelovens regler herom.
Du har adgang til at klage til Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet, hvis du er utilfreds med ydelsen, du har købt, og ikke kan blive enig med vores kundeservice om en løsning på problemet. Du skal være opmærksom på, at Forbrugerklagenævnet kun accepterer sager med en beløbsværdi over en vis grænse. Se mere på naevneneshus.dk. Følg linket for at indgive en online klage hos Forbrugerklagenævnet: https://indberet.kfst.dk

Disse abonnementsvilkår træder i kraft den 1. Januar 2024

Når kunden køber ydelser hos TVdigital, gælder fortrydelsesretten, hvorved kunden helt gratis kan ophæve aftalen uden begrundelse inden for de første 7 dage. Fortrydelsesfristen udløber 7 dage efter den dag hvor aftalen blev indgået.

TVdigital er berettiget til at kræve sin restfordring indfriet på baggrund af en opgørelse i henhold til kreditaftaleloven hvis køber misligholder Kreditaftalen. Ved for sen betaling er TVdigital berettiget til at opkræve rykkergebyrer og forrentning af det skyldige beløb med den til enhver tid gældende rentesats i henhold til renteloven.

Ved betalingsmisligholdelse af de aftalte betalingsforpligtelser fra kundes side, forfalder den udestående saldo straks til betaling, og sagen vil blive overdraget til inkasso. Ved betalingsmisligholdelse forbeholder TVdigital sig ret til at foretage indberetning til kreditoplysningsbureau.

Enhver tvist mellem TVdigital og kunden, som udspringer af den mellem parterne indgåede aftale, kan af begge parter indbringes for de almindelige domstole i henhold til retsplejelovens regler herom. Du har adgang til at klage til Forbrugerklagenævnet, hvis du er utilfreds med ydelsen, du har købt og ikke kan blive enig med vores kundeservice om en løsning på problemet.